En ny undersøgelse viser massive værditab på flere udbredte elbiler.
Det kan være dyrt at have købt den rigtige elbil på det forkerte tidspunkt. En ny undersøgelse viser, at populære modeller som Hyundai Kona Electric, Tesla Model Y og Skoda Enyaq iV har mistet en stor del af deres oprindelige værdi.
Benzinbilerne i undersøgelsen har også tabt værdi, men forskellene mellem modellerne er større.
I ugens Bilradio gennemgår Christian Schacht og Jan Lang resultaterne og diskuterer, hvad de store værditab betyder for både nuværende ejere og fremtidige brugtbilskøbere.
Førerløse biler i København
GreenMobility vil sammen med kinesiske WeRide åbne en tjeneste med førerløse biler.
WeRide har allerede førerløse tjenester i udlandet. Den danske lancering er planlagt til næste år og afhænger af myndighedernes godkendelse.
I Bilradio ser Christian Schacht og Jan Lang nærmere på samarbejdet, men er det overhovedet realistisk?
De ser også nærmere på den kommende elektriske Audi, som er udviklet med fokus på lavt energiforbrug, god aerodynamik og lang rækkevidde. De første prototypeture i A2 e-tron peger på en støjsvag, rummelig og effektiv bil.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Jyllands-Posten. Innehållet i podden är skapat av Jyllands-Posten och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.